Atter hjemvendt
Efter én måneds tid på dansk jord, har jeg endelig sat mig ned og skrevet lidt.
Jeg har overvejet om hvorvidt, jeg skulle forsætte med at blogge (jeg synes det er så mærkeligt et verbum " at blogge" pff) om oplevelserne i Brasilien. Det hele er jo allerede datid og nutiden er her i Danmark. Men meget hurtigt er jeg kommet frem til, at et udvekslingsophold ikke stopper idet øjeblik, man igen er hjemvendt. plantet fusserne i hjemmemuldet. Det er nærmere i denne efterfølgende tid at den egentlige og dybdegående refleksion over alle oplevelserne, for alvor begynder at rumstere i den øverste etage.
Jeg sidder derfor stadig med et behov for at have et sted at filosofere videre... og derfor kommer jeg til at udforme nogle indlæg, hvor det hele er set en smule i retroperspektiv.
Jeg holder igen til i lejligheden på Nørrebro, sammen med to nye roomies, derudover er sidste semester på Aalborg Universitet i KBH indtruffet, og tiden går hurtigt med studieovervejelser. Jeg har i skrivnede stund iført mig mange lag uld, sidder med en kop te med ingefær, lime og honning for at holde halsproblemerne i skak, alt i mens jeg lader tankerne vandre tilbage til sydamerika, og forsøger at huske hvad der gjorde at, jeg tog netop de billeder, som jeg gjorde.
___
Eksamen i fotojournalistik
I løbet af kurset fotojournalistik, skulle jeg aflevere to forskellige eksamensprojekter. Det første projekt var et "tvunget" emne, og foregik på det sagnomspundne Maracanã fodboldstadium. Det første foregik ikke uden drama.
Andet og sidste eksamensprojekt var derimod valgfrit og individuelt.
Jeg valgte efter mange overvejelser at samle de billeder, jeg i løbet af de første 3 måneder har taget af min gravide veninde Radhe. Det var ikke bevidst eller med et bestemt formål at jeg havde foreviget den sidste tid af hendes graviditet.
Men eksamensprojektet faldt, sad jeg pludselig med et forløb af intime billeder, som viser hvordan de første spark i maven føltes så overvældende, til et festligt babyshower, til et mindre fotoshoot af hendes mave da den var på sit aller højeste, til hun til slut sad med sin lille søn, Victor Zendy, i sine arme.
Radhe er ung, ja, men hun er også et af de sejeste og roligste mennesker, som jeg kender. Hun har altid rørt ved noget storesøster lignende inden i mig. Altid har jeg haft et ønske om at hjælpe hende med hvad det måtte være, at lære engelsk, udenlandsophold eller generelt sådan noget større søskende gør (ikke at hun mangler, hun har allerede to). Jeg husker tydeligt, første gang jeg sad ved hendes side efter fødslen, hun med hendes baby og jeg med min telefon i skødet.. To yderligheder. En fuldstændig ligegyldig genstand og et af livets mirakler. Det var så tydeligt at Radhe på mange måder, er blevet meget mere voksen, moden og klar til at varetage det liv hun havde skabt, end hvad jeg ville være i nærheden af at være. Hvilket også gav anledning til at tænke over hvorfor vore virkeligheder er så forskellige fra hinanden?
Noget er sikkert, og det er, at jeg ønsker, jeg en dag vil være blot halvdelen af det naturtalent af en mor, som Radhe er.
Et kæmpe tak til dig Radhe for at jeg måtte dele din intime historie i et par billeder.
Babyshower
One week before birth
Victor Zendy a couple of days old
Daddy Nicholas
English Recap//
Homecoming
After a month on danish ground I finally got myself together and wrote down a little bit.
I've been considering wether I should still post some pictures and thoughts on the experience in Brazil. Now when it's all in the past and present is now Denmark.
Quickly I found out that the exchange experience isn't over the day you're back home on solid ground again. It's in the subsequent time the more in-depth reflection on everything that happened starts rolling in your head. So frankly I'm still in need of a space where I can philosophize a bit while seeing it all a bit in a retro perspective.
Exam in the course photo journalism In the course photo journalism I had to deliver two exam projects. One shot at the legendary Maracanã soccer stadium.
The second was optional.
I chose to make a collection of pictures I shot during the first 4 months of my beautiful friend, Radhe Fabres, and her growing belly. I never really thought of taking these pictures with a special purpose but all of a sudden I had a collection showing a process of a young woman's first pregnancy. From first kicks, to babyshower, until the birth of little Victor Zendy.
Radhe is young, yes, but she's also one of the toughest and calmest persons I know. She'd always touched the inner big sister in me. I've always wanted to guide her with whatever the distance allowed, being english, exchange dreams or in general what bigger siblings do (not that she's in need of sister she already has two bright ones).
I remember clearly the first time I was sitting beside her with her little baby boy in her arms and me with my phone.. Two extremes. A completely irrelevant object as opposed to one of life's biggest miracles. Radhe had in many ways grown more mature, more adult and into being perfectly capable of handling this little life she'd created, than I ever would have been close to. I wish that one day i'll be just half the size of the natural talent Radhe is as a mother.
A huge thanks to you Radhe, my love, for letting me portray you and show a glimpse of this intimate moment in your life.
