søndag den 14. september 2014

Instameeting in Santa Teresa pt. 1: I really like Instagram, wanna know why?



Af hjertet tak for al medfølelse og omsorg jeg har mærket så stærkt efter mit seneste indlæg. I skal vide at den tid og energi mange af jer brugte på at sende mig en hilsen og en kærlig tanke, er langt mere værdifuld for mig end I kan forestille jer. Det er desværre nok ikke sidste gang jeg nævner episoden herinde, for det tager tid at bearbejde, og jeg giver efter for det processen kræver af mig. Men for nu vil jeg fokusere på én af de mange fantastiske oplevelser, som jeg har haft hernede. For dem er der heldivis mange af!!



Instagram afhængig?
Helt ærligt så bruger jeg rigtig.. meget... tid på Instagram.
Jeg finder dagligt inspiration i andre instagrammers æstetiske smukke, sjove, skæve eller ærlige fortællinger om livet gennem fotografiet. Jeg ser det som en helt unik mulighed for mig for at få indblik i afkroge af verden, jeg aldrig selv kommer til at kende. Desuden blev det IG, som definitivt fik mig til at se mine omgivelser med kreative øjne, samt konstant at lede efter motiver, uanset hvad jeg foretager mig.
 Min interesse for Instagram udsprang af mødet med en anden instagrammer for 1,5 år siden, som endte med at blive en kær ven. Min påskønnelse af mediet startede altså, med det jeg i dag finder aller smukkeste ved det. Nemlig kontakten og de venskaber, det er muligt at opbygge gennem dette medie. Det lyder fuldstændigt idiotisk og lidt paradoksalt for mig at en digital kontakt kan være så berigende, men ikke desto mindre, er det min sandhed.

Hvordan er en app givende for mig under mit studieophold?
Noget at det mest provokerende ved at tage på udveksling, er tanken om at absolut ingen venter på en det nye sted. Man hører ikke til nogen steder og ingen kan, med god grund, skænke en en tanke (udover ens kære derhjemme). Således kan man forblive inden døre i f.eks. 2 uger, spise nutella direkte fra glas og gå i bad når fluerne bliver for insisterende, uden nogen som helst ville savne ens tilstedeværelse.
Anyway, dette blev dog aldrig en virkelighed for mig på grund af IG. Jeg var allerede inden ankomst ventet af en håndfuld brasilianske knejte/instagrammers (udover mine gamle venner ej at forglemme!!!), som jeg var kommet i kontakt med på grund af en gensidig interesse for hinandens fotografier. Alle udtrykte de, hvordan de så frem til at jeg ankom, og at de kunne vise mig deres by. Mennesker jeg aldrig havde mødt i mit fysiske liv, men kun havde haft kontakt med over et internetbaseret medie. Jeg blev sågar tilbudt at blive hentet i lufthavnen for ikke at skulle bekymre mig om sikkerheden ved taxi. Jeg tog derfor af sted med stor ro i sindet.

 
Three of the guys - From the left: José Felipe (@zefelipe), Paulo (@paulodelvalle), Yugi (@yugi).

Fra en digital til en analog verden
Det er helt ærligt, meget nervepirrende og surrealistisk når man endelig står over for det første fysiske møde med et menneske, som for en før kun var en virtuel skikkelse. Pludselig er denne af kød og blod, taler og kan f.eks. have en anden stemme eller højde end den man havde forestillet sig. For the better or worse. Heldigvis var jeg ikke det mindste skuffet da jeg mødte drengene, men der gik lidt tid før jeg fik fat i deres rigtige navne, og ikke var nødsaget til at tiltale dem ved deres brugernavn fra Instagram, haha.

En weekend i August arrangerede vi alle sammen at mødes i nabolaget Santa Teresa. Et smukt område i Rio, som har formået at beholde sin charme fra kolonitiden, hvilket ses i de snirklende stræder og i sine bygningsværker. Anledningen var af to andre instagrammers fra Argentina, Agustin og Lucas, (som lige nu rejser verden rundt for at lancere deres applikation Huntgram der snart er i luften) kom til byen, og vi lavede derfor et såkaldt instameet. 


@huntgram / @lakxs, @yugi, @vanessamellot

Instameetings 
Instameet er simpelt; et møde mellem instagrammere hvor formålet er  at tage billeder/video, udforske og lade kreativiteten udfolde sig sammen. Det er nyt for mig at deltage i disse møder. Inden jeg tog afsted nåede jeg at deltage i et i Carlsberg Byen i København, arrangeret af Instagrammers Danmark. Hvis nogen skulle have en interesse i prøve at deltage i et arrangement - så er næste d. 4 oktober i forbindelse med World Wide Instameet, hvor instagrammers mødes hele verden over "samme" tid (tidsforskelle taget i betragtning) på et udvalgt sted. København/Danmark har virkelig nogle dygtige intergrammere, jeg kan kun anbefale at engagere sig hvis man finder det interessant at fotografere. 

Et fælleskab
Anyway, jeg ser derfor ikke Instagram som blot et medie/applikation mere. Det er en fællesskab der kan skabe kontakt på tværs af landegrænser, hvor man mødes med udgangspunkt i fotografiet, eventyrlysten, æstetikken og interessen for netop dette. Samt et fællesskab hvor folk giver hinanden oprigtig støtte og anerkendelse. Igen uden nødvendigvis at have mødt hinanden i virkeligheden. Fantastisk, hvis jeg selv skal sige det! 

Sådan gik en eftermiddag med rigtig, rigtig gode mennesker, som jeg er taknemmelig for at have omkring mig i  denne skøre by. 
 
  Dropback is Pão de Açucar (Sugar loaf), seen from the view of Parque das Ruinas in Santa Teresa

Zé, Zé, Zé, Zé!

Julió, the foxy front figure of Huntgram / @huntgram


 
We had beautiful light in the ruins  

  Paulo

From the left: Zé, Lucas, Arthur and Agustin

This bar is always busy in the main street of Santa Teresa

Common sight in the streets of Rio, half naked peeps. 

The pizza loving and very funny Yugi


 Last but not least. This is Paulo. Many at home already heard about him. We started talking back in January, having conversations through comments on each other's pictures, and we haven't stopped since. It's kind of crazy to be able to say that he is a very dear friend of mine, because of a social media - he really goes out of his way to help me with everything. Even the stupidest small stuff as when I can't find that grey super-tape (GAFFA) that can hold everything together (we have a problem with the fridge, argh!). But also with personal things, like the episode last week and I'm absolutely sure it won't be the last time he will appear on the blog. 

Her er Paulo. Flere derhjemme har hørt tale om ham. Vi begyndte at tale sammen tilbage i Januar via nogle kommentarer frem og tilbage på et af hans billeder, og vi er ikke stoppet  siden. Det er vildt i dag at kunne sige at han er en rigtig god ven - som går langt for at hjælpe mig med alt mellem himmel og jord. For et par dage siden drejede det sig om at bringe mig gaffatape (til at tape køleskabet som er helt udueligt!!). Jeg har ledt i 3 uger efter GAFFA. Men han er der også mentalt når tingene er svære ved episoder som f.eks. i sidste uge, og det er uvurdeligt. Det bliver med garanti ikke sidste gang han vil fremkomme på siden her. 

Part 2. coming up...  

English recap //


This photo belongs to the talented Agustin Gotlib / @gotlib at instagram (one of the guys from Argentina) - 
I'm bringing it to show a beautiful result of a picture of the group taken at the instameeting. Love crew photos!  



Instagram addict?
To be honest, I'm using a lot of time on Instagram. I find so much inspiration in other instagrammers beautiful, witty, crooked, aestetic tales about life, trough their photographies.
For me it's an unic way to get a perspective and peep into corners of the world i'm probably never going to see with my own eyes.
Today I notice my sorrundings much more than I did before I used Instagram.  
1,5 years ago my interest for Instagram blossomed because I met an other instagrammer, who ended up with becoming a dear friend of mine. My appreciation of this media started, therefore with what, I find the most amazing about it, namely the contact and the friendships that are possible to build up through this media. It sounds so stupid and paradoxial in my ears, that a digital social media should be able to enrich a person's life, but nonetheless it's my opinion, my truth..


What is it doing for me while studying in Rio
What's the most provoking about going on exhange is the fact that there are absolutely no one to expect or waits for you the new place. You belong to nowhere and no one and for obvious reasons therefore there are also noone that thinks about your presence or wellbeing. You could easily stay inside for weeks and eat nutella directly from the glass and rotten up without no one would notice.
It luckliy never got to that point in my case. All because of Instagram.
There where a bunch of brazilian guys expecting me and looking forward for my arrival. All persons I have gotten in touch with trough Instagram. People I've never met in real life. I even got offered to get picked up in the airport to avoid being exposed for danger when I arrived. When would that ever happen elsewhere?!
 

From a digital world to an anlog world
Honestly speaking it is intimidating and surreal when you're finally standing face to face with the people, that before only were a virtual figure. Suddenly they talk, are made of flesh and blood, and they don't necessarily looks or speak like you had imagined. The magic switch between a digital reality to an analog. 
I was not dissapointed with the boays, tho I had to think hard to catch their real names and not usernames from the app. 

Instameetings
A weekend in august we arranged an instameeting in the beautiful colonial neighborhood, Santa Teresa.  The occasion was to get everyone together and to receive two Argentinian instagrammers, Agustin and Lucas, who are currently travelling around the world for launching their awesome app called Huntgram.
These Instameets are for people to get together, with the purpose of sharing the passion of photography, creativity and the lust for adventure.
It's not something I've done many times before. My first meeting was in the Carlsberg City/Brewery in CPH, arranged by Instagrammers Denmark. Denmark has some very neat instagrammers!! 

A community
So to sum up all this talk up, I don't just see Instagram as an other media or application anymore. It's a strong community that provides the possibility of creating contacts across borders, and a community where people really supports and appreciates each others work. Even tho people have never met. Incredible and the perfect way to use the possibilities of the internet, in my opinion.    





Ingen kommentarer:

Send en kommentar